RSS

søndag den 10. juni 2012

Layout med maling og stempler

Det sidste jeg når at vise i denne uge er endnu et layout, hvor jeg har leget med stempler og maling. Jeg har brugt papir fra Echo Park (Note to Self [udklippet tag] og Style Essentials [gråt baggunds papir]) og October Afternoon.

Denne weekend er der Dyrskue i Roskilde, så jeg syntes det var passende at få scrappet et foto fra sidste år, inden jeg fik flere... For at understrege det landbrugsagtige har jeg klippet små dyr osv. ud af et ark fra denne 5&Dime blok.


Og her er lidt detaljefotos af det færdige layout.





Baggrunden har jeg lavet ved først at smøre gesso (hvid akryl maling kan også bruges) på papiret med en spartel.



Da det var tørt begyndte jeg at stemple. Jeg har brugt 4 forskellige baggrundsstempler rundt i kanten af mit papir, og for at få min ønskede ikke-perfekt-stempel-effekt, så satte jeg IKKE stemplerne på en klods, men holdt dem bare i hånden. Lod dem dog sidde på det kraftige plast-ark, som de opbevares på i pakningen. Jeg har brugt brun og sort stempelsværte.



Og sådan så papiret ud inden jeg satte mine 10x15 fotos og pynt på det:


Jeg brugte bla. disse stempler fra Kaisercraft (og et gammelt jeg havde med hønsenet):

 Texture Clear Stamp - Bubble Wrap Texture Clear Stamp - GridTexture Clear Stamp - Grunge

Den lille marmeladekrukke er et af de nye stempler fra butikken. Jeg har stempler med Memento på kalkerpapir. Det tager lang tid før det tørrer, men ser super godt ud!

Bogstaverne er (naturligvis) Thickers.

Tak fordi du kiggede forbi bloggen i denne uge.

1 kommentarer:

Anna sagde ...

Rigtig sød side med gode detaljer :)

Send en kommentar

 
Copyright Scrapper.dk 2009. Powered by Blogger.Designed by Ezwpthemes .
Converted To Blogger Template by Anshul .