Der er kommet mere julepapir i butikken, bla. en hel kollektion fra Echo Park. Merry Christmas kittet indeholder 12 ark papir, journaling cards, borders, stickers og et ark med alfabeter i flere farver, dvs. alt hvad du behøver for at lave et par mini albums eller adskillige julelayouts.
Dette julealbum er lavet på et Kaiser Craft album. Først har jeg malet kanten rød og derefter klippet papir ud så det passede til hver side.
Jeg har udstandset iskrystaller (bemærk at butikken nu har flere slags) og påsat en side hvor baggrunden er dækket af iskrystaller. Den ene iskrystal har fået Crackle Accent, hvilket giver en fantatsisk iseffekt.
Et par steder i albummet har jeg brugt Spellbinders tags, som fungerer fint til både at udstandse fotos med og bruge som baggrund til tekst. De små alfabet-klistermærker er perfekte til at skrive lidt tekst i et mini album.
Tak fordi du kiggede med.