Her er et par kort, som er lavet med skabelonerne fra Crafter's Workshop og Donna's stempler.
Først et kort hvor jeg har embosset mønstret (det tager lidt tid, men bliver flot). Jeg har pyntet kortet med giraf-stempel (som er på lager igen) og blomst lavet med den lille retro-blomst punch.
Giraffen har fået et flag i hånden. Jeg har udskåret flag med Spellbinder's banner-dies og brugt dette baby stempel.
På det andet kort har jeg sprayet henover skabelonen. Jeg har brugt papir fra Ipis Design og pyntet med rosette fra Spellbinder's og Donna's søde muffins-stempel (som også er i butikken igen).
lørdag den 21. maj 2011
onsdag den 18. maj 2011
Buk og drage- nye skabeloner
I mandags d. 16 maj gik bukkejagten ind, og i den forbindelse har jeg lavet en ny skabelon til alle jægerne, et trofæ af en råbuk på plade.
Til kortet har jeg brugt 2 forskellige embossing dies, en til at give træstruktur på pladen og en til at give det rigtige udseende af perler på hornene, hornene har jeg også givet lidt hvid sværte ude i spidserne for at få dem til at se lidt slidte ud.
***
Og endnu en ny skabelon, her en lidt nemmere, en drage.
Linda's ide, og da jeg googlede lidt, fandt jeg en med Hello Kitty som jeg blev inspireret af, og lavede denne med stempel motiv af en af mine ugler.
Uglen er malet med distress ink og vandpensel.
De små stjerner er blevet til over fra en bort lavet med en Martha Stewart border punch.
Til halen har jeg brugt små firkanter der er foldet og klipset sammen på midten.
søndag den 15. maj 2011
Stakkevis af biler
Da jeg første gang så bilerne i Echo Park's Little Boy kollektion fik jeg ideen til at lave en stak af biler, som kunne rammes ind til børneværelset.
Jeg har tegnet bilerne i en størrelse, som ville passe til rammen. Hvis du har en Silhouette skæremaskine kan man købe bilerne til at skære ud, hvilket jo er meget lettere! Men jeg kan desværre ikke få min maskine til at skære pt.
Jeg klippede hver bil ud og tegnede op på mønstret papir på kollektionen. Derefter skar jeg vinduer ud og klistrede hvidt papir bagved. Hjulene er udstandset med punches i sort og hvid karton.
Bilerne er klistret på lysegråt karton og sat i en ramme fra Ikea.
Etiketter:
Echo Park
Abonner på:
Opslag (Atom)