Så har jeg lavet årets to første juleskabeloner, nogle af jer så dem nok allerde til Kort & Scrap i Aalborg.
I dag viser jeg den første- Pejsen, jeg har lavet to forskellige, jeg har brugt Sizzix embossing med murstens mønster til dem begge to.
Den første her er dekoreret med en lille grangren, lavet af små grene lavet med Martha Stewart punch, den lille sok er et stempel fra Snag'em Stamps juleserie.
Kristtjørnen er også en Martha Stewart punch, med filthjerte og god jul stemplet med et kapsel stempel.
Den mindste af flammerne i pejsen har fået lidt glossy og er sat på med klæbepuder.
Til denne pejs har jeg brugt rigtig mange af de små grangrene, og lavet en hel bort til pejsen.
De små sløjfer er limet på med limpistol, det gør at de sidder fast med det samme og så holder de formen.
Det lille juletræ er også lavet af de små grønne grene, jeg har samlet dem på en lidt mørkere trekant (spellbinder Nested Pennants) og bygget det op ved at starte i bunden.
De små hjerter er lavet med Martha Stewart punch og har fået glossy, glaskuglerne er dew drops hvor jeg har limet guldkarton under.
2 kommentarer:
Hvor er de flotte - det er rigtig flot med grangrenene.
Super flot og mange fine detaljer :-)
Send en kommentar