Først tegnede jeg et halvt skjold, så det passede med at albummet kunne indeholde fotos i 10x15. Du kunne uden tvivl bruge skabelonen fra Donna og blot forstørre den.
Jeg klippede to halve skjold ud i karton og beklædte alle siderne med papir.
Jeg brugte Go-Cards til siderne i albummet, så de blev mere stabile. Beklædte dem med fotos fra 12 højdepunkter før/under ægteskabet, som kobber-brudeparret selv havde udvalgt og extra sider til at fortælle om hver af de store øjeblikke i deres samliv, f.eks. bryllup, børnenes fødsel, campingvognen, lejligheden på Kreta, juleaften på Island osv.
Bordkortene er lavet så de matcher sangskjuleren. Bordkortene blev lavet som en mini udgave af et skjold, hvor det mønstrede papir er syet på ensfarvet karton, lagt sammen om noget foldet crepe-papir og en scallop-cirkel med det nye kobber-bryllups stempel.
Her er et par eksempler:
Selve navneskiltet er en strimmel papir, som jeg har foldet et par gange og klippet i enderne.
Bordkortene er et helt skjold som er foldet sammen, så det ligner et kobber-bryllups-skjold på forsiden (var lidt stolt af mig selv, da jeg fik ideen. hi hi :-))
Til sangskjuleren brugte jeg en karton æske fra en parfume, som tilfældigvis matchede papir-serien, hvis blot jeg tildækkede skriften.
Det halve skjold er det gennemgåede tema, og er også brugt på sangskjuler. Ihvertfald når den ses fra siden!
Til blomsterne har jeg bla. brugt retro flower punch og nogle skønne skønne glitter-blomster, som kommer i butikken.
På bagsiden er der pyntet med et 'ur', som er sværtet og embosset sporadisk med kobber-embossingpulver. Tallene har fået Glossy Accents.
0 kommentarer:
Send en kommentar