RSS

torsdag den 4. juli 2013

Project Life kit

Echo Park har lavet et kit som er perfect til Project Life ell som supplement i et almindeligt album med layouts. 

Kittet indeholder både plastiklommer og kort til dem. Kortene er også perfekte til pynt på layouts. 

Her er link til det kit jeg er gået i gang med http://scrapper.dk/pi/EPP_Photo_Freedom_Todays_Story_Collection_Kit_12_5393_155.aspx


søndag den 30. juni 2013

Kasket

Det er desværre ikke meget jeg har haft at vise i denne uge, men jeg vil dog luge slutte af med et billede af den nyeste skabelon. 

Jeg har brugt papir fra Tim Holtz, Kraft Core hedder det. Det er kvistkarton med farvet overside. Jeg har slebet papiret med et stykke sandpapir, for at give en skudt effekt, og derefter sværtet lidt i kanterne med brun.



tirsdag den 25. juni 2013

Sommer

Siden sidst jeg var på bloggen, er der kommet 2 nye skabeloner. Den første var en rigtig sommer skabelon, en sommer sandal.

Jeg har lavet den i papir fra My Minds Eye, My Girl serie som er fyldt med lækre farver og motiver. Jeg har brugt et par blomster, en kæmpe rhinsten, samt et par små og et enkelt stempel til at færdiggøre kortet med.


tirsdag den 18. juni 2013

Sommer kort


I dag et sommer kort - stempel fra hero arts og et ældre et jeg fandt i bunken og syntes lige det passer til sommeren og varmen jeg nyder max. :-)

Rigtig god dag til alle 

mandag den 17. juni 2013

Kort med tape


Et nemt CAS kort idag. Baggrund kraft, hvor jeg har sat den hvide baggrund på med 3d puder, har brugt tape lidt på kryds og tværs - kunne også sagtens bruge rester, har brugt spellbinders til stjerner og en knap med snor - stjernen har også fået et par clips - til sidst scrapper´s eget stempel

Rigtig god aften til Jer

onsdag den 12. juni 2013

Layout med inkluderet 'mini album'

Har du prøvet at have en stak fremkaldte fotos liggende længe (i flere år) uden at få dem brugt? Det sker ofte for mig - og det er heller ikke sjældent at jeg har fået fremkaldt en lille serie af fotos som passer sammen, fordi jeg endnu ikke har en ide med det projekt, hvor disse fotos skal indgå.

Til dette projekt fandt jeg præcis en lille håndfuld fotos, som jeg engang har fået fremkaldt. I dette tilfælde fotos fra 2006 og 2011, som dokumenterer en udvikling der er sket for min søn og hans gode ven fra baby til halvstore drenge.


Min oprindelige tanke var at bruge ét foto fra hvert år, men da jeg sad og flyttede rundt på fotos på et 30x30 ark kunne jeg ikke få det til at gå op i en højere enhed. Faktisk ville jeg også gerne bruge begge fotos fra 2011, og tre fotos kunne jeg slet ikke placere på en god måde.

Løsningen på min foto-udfordring blev at lave en slags mini album på layoutet. Et layout-som-kan-noget, inspireret af mini albums og de aktuelle file-folders fra Heidi Swapp, som du kan se ovenfor. 



Til den forreste side klippede jeg er ark papir ud, der gav tilpas ramme om mit foto. Nederst på arket tegnede jeg en lille tab, så der var et 'håndtag' til at bladre med. Næste side klippede jeg ud, så mønstret i papiret kom til også at fungere som et 'håndtag'. Siderne limede jeg sammen med washi-tape. 


Den bagerst side er et journaling card på 10x15cm, som jeg har limet fast på layoutet: 




Jeg har brugt All about a Boy serien fra Echo Park inkl. seriens lækre washi-tape. 

Håber du har fået en ide til hvordan du kan inkludere flere fotos på dit layout og kan gå på opdagelse på en ny måde. 

søndag den 9. juni 2013

Kommende skabelon

Et sidste lille indlæg fra mig i denne uge. Håber i alle har nydt weekenden og det dejlige vejr, det har jeg bestemt, og er blevet inspireret til en ny skabelon. 

Selvom kortene ikke er helt færdige, og skabelonen ikke er tegnet endnu, så vil jeg alligevel lige vise jer dem, så har i lidt at glæde jer til ;-)


 
Copyright Scrapper.dk 2009. Powered by Blogger.Designed by Ezwpthemes .
Converted To Blogger Template by Anshul .